Oplægsholdere
![]()
Ole Bang Ottosen | www.joomla.dk | Joomla! honor roll
Ole har været med siden begyndelsen af Joomla!, og er meget aktiv i det danske forum. Driver webbureauet www.ot2sen.dk og ejer og vedligeholder joomla.dk.
Eneste dansker nogensinde der har været med medlem af Joomla!s Leadership Group. Skiftede sommer 2010 til Joomla!s honor roll.
www.joomla.org/about-joomla/the-project/honor-roll.html
![]()
Regin Buss Vels Jensen | www.itkurser.net | Chefkonsulent
Regin er uddannet Cand.IT og ansat på IBC Kurser, hvor han bl.a. underviser i Joomla! Regin har haft en stor andel i, at IBC Kurser i 2006 udskiftede deres eksisterede webiste-løsning med Joomla! - og som en af de første uddannelsesinstitutioner i landet kører de nu med en ren open source løsning.
Regin har arbejdet og udviklet hjemmesider med Joomla! siden begyndelsen i 2005,og var initiativtager til det første danske JoomlaDay arrangement i 2010. I dag er han projektleder på JoomlaDay Denmark 2011.
![]()
Ronni K. G. Christiansen | www.redweb.dk | Direktør og udvikler
Ronni har mange års arbejde med Joomla! både som udvikler og designer. Han er ligeledes kendt fra Amino og Joomla! forums hvor han er meget aktiv. Ronni er tilknyttet IBC Kurser som ekstern underviser, bla. på Joomla! SEO kurser.
Desuden er Ronni direktør for redHOST, der er en specialiseret Joomla! webhost og står også bag udviklingssitet redCOMPONENT, der bl.a. har udviklet redSHOP webshop systemet og event systemet redEVENT.
![]()
Brian Teeman | brian.teeman.net | Professionel Joomla! enthusiast
Brian Teeman er én af grundlæggerne af Joomla!. Han rejser over det meste af verdenen til foredrag og infomøder om Joomla! Brian deltog også sidste år på Joomladay Denmark, hvilket han gjorde med kæmpe succes. Så glæd dig - Brian kommer igen i år og øser ud af sin viden om Joomla!
Brian skriver regelmæssigt om alt vedrørende Joomla! på sin prisbelønnede blog http://brian.teeman.net og er aldrig sen til at udtrykke sin mening inden for alt omkring Joomla!
![]()
Nicholas K. Dionysopoulos | www.akeebabackup.com | Udvikler og direktør

Nicholas bor i Athen, Grækenland og er oprindeligt uddannet ingeniør, men har sidenhen kastet sig over udviklingen af webapplikationer. Nicholas er chefudvikler på og ejer af backup systemet Akeeba Backup, som er en førende komponent til backup af Joomla!
Komponenten er downloaded mere en 3 millioner gange og er en af de mest populære Joomla! Komponenter til dato. Nicholas arbejder videre på Akeeba Backup, ligesom han er et kendt ansigt til JoomlaDays verden rundt. Han bruger ligeledes meget tid på at skrive artikler om Joomla! og finde løsninger på bugs i forskellig software. Nicholas gæstede os også sidste år, og vi er heldige han fandt tid i sin kalender til et besøg igen i år.
![]()
Ryan Ozimek | www.picnet.net og opensourcematters.org | Direktør og OSM Præsident
Ryan er amerikaner og et kendt ansigt til Joomla! konferencer verden rundt. Han ejer webbureauet picnet.net og er desuden præsident for Open Source Matters (OSM), organisationen der står bag Joomla!
Det er første gang Ryan gæster os i Danmark. Han vil fortælle om den fremtidige udvikling af Joomla og hvilke udfordringer og muligheder fremtiden byder på. Han vil også kunne give et indblik i selve OSM organisationen samt det store arbejde, der er forbundet med jobbet som OSM præsident.
![]()
Jesper Riber | www.scannet.dk | SEO-rådgiver og underviser
Jesper Riber arbejder for A/S ScanNet som webmarketing konsulent, hvor han rådgiver, designer og sælger SEO–løsninger. En kompetent underviser i web marketing kurser for A/S Scannet. Ud over det er Jesper rådgiver for House of Innovation i web marketing.
Han har gennem de sidste par år arbejdet med Joomla! på forskellige websites og driver selv flere succesrige Joomla!sites. Derfor har han en meget kvalificeret baggrund for at udvide dit kendskab til blandt andet søgemaskineoptimering.
![]()
Achim Fischer | www.codingfish.com | Direktør og udvikler
Achim bor i Fulda, Tyskland og er direktør og ejer af Codingfish Limited. Han har tidligere arbejdet med den klassiske softwareudvikling (C og JAVA) og er nu specialiseret i webudvikling med fokus på content management systemer og online communities.
Achim har udviklet Joomla!-udvidelserne: Discussions (Discussion Forums), Marketplace (Classified Ads) og Primezilla (Private Messages).
![]()
Thomas Kahl | www.vm-expert.com | Direktør og udvikler
Thomas er født i 1966, bor i Elmshorn / Nordtyskland og har studeret økonomi i Hamburg. I denne periode har han udviklet database applikationer. Efter nogle år i "det virkelige liv business", grundlagde han sit eget firma, hvor han udviklede web-applikationer og bygger hjemmesider.
Snart begyndte han at bruge Mambo som et fundament for hjemmesider og løsninger. Efter Mambo blev Joomla, specialiserede han sig i E-handels løsninger, E-handel-websteder og blev en del af Virtuemart Teamet. Nu tilbyder Thomas Joomla E-handel Support, Custom Solutions og E-handel-steder på hans hjemmeside.
![]()
Carsten Thrane | www.joomlahouse.dk | Udvikler
Carsten har et mindre Joomla! bureau kaldet joomlahouse.dk i København. Ud over dette er han involveret i Joomla!s usergroup i København.
Carsten har brugt Joomla! ca 4 år og er uddannet lærer og datalog. For tiden programmerer han på en udvidelse til Joomla!, der skal håndtere personaleplanlægning og bemandingsplanlægninger.
![]()
Nicolas Zangenberg | www.a-better-traffic.com | Google-ekspert
Nicolas er en af Danmarks førende Google AdWords eksperter. Han har arbejdet med Google AdWords i mere end 10 år og var den første til at rådgive om emnet i Danmark. Han ved om nogen, hvordan du vækster din forretning via Google AdWords salg og samtidig får det maksimale ud af budgettet.
Nicolas har i tidernes løb arbejdet for de største nationale og internationale virksomheder såsom: Danfoss, Siemens, Danish Crown, SAS, Danske Bank samt mere end 1500 mindre virksomheder. Det er viden fra sit daglige arbejde med disse kunder, som Nicolas deler ud af på sine foredrag.
![]()
Niklas Laugesen | Opfindsomhed.dk | Managing partner
Niklas har arbejdet professionelt med Joomla! siden de aller første udgaver. I dag fungere han som Managing partner i Opfindsomhed.dk ApS, som er et dedikeret webbureau og IT-konsulenthus beliggende i Hørsholm.
Det sidste år har Niklas, sammen med resten af firmaet, viet til udviklingen af Napp. Napp er verdens første CMS system til SmartPhone apps, bygget over Joomla-core koden.
![]()
Tobias Bornakke | Opfindsomhed.dk | Partner og projektleder
Tobias har arbejdet professionelt som udvikler i Joomla! gennem de sidste 5 år. I dag er han partner og projektleder i Opfindsomhed.dk ApS, hvor han blandt andet leder udviklingen af husets Joomlaløsninger.
Det sidste år har Tobias stået for udviklingen af Joomladelen i det nye Napp system.
![]()
Mikael Winther | www.modc.dk | Infrastruktur arkitekt og webshop specialist

Mikael arbejder som infrastruktur arkitekt hos EG i Kolding med Virtualisering, SAN og HP Hardware. Han har erfaring i at kode og tilpasse Joomla!, helt tilbage fra før version 1.0, og er også en del af det danske Joomla! oversætterhold.
Derudover arbejder Mikael med opsætning af webshops til Joomla!, hosting af Joomla!, multi server replikering, load balancering, virtualisering og backup (application aware eller ej). Michael udbyder også hosting til Joomla! og hoster ca. 1100 løsninger i sit datacenter.
![]()
Radek Suski | www.sigsiu.net | Direktør og udvikler
I 2003 grundlagde Radek Suski og hans hustru Sigrid virksomheden Sigsiu.NET. Hurtigt etablerede de den første kontakt med Mambo CMS (senere kendt som Joomla!), som de brugte som template til deres eget site.
Tre år senere udgav de den første Sobi komponent og kort efter blev Sobi2 offentliggjort. I dag har ny programmering, teknikker og Joomla! gjort sit til udviklingen af Sobi, og det nye produkt SopiPro er på markedet.
![]()
Bent Frost & Anders Rom Dahl | www.mindstore.dk | MindstoreMedieBazar
Bent Frost og Anders Rom Dahl er optaget af at skabe hjemmeside-indhold af høj kvalitet. Med hhv. en fotograf-faglig og journalistisk baggrund har de arbejdet med webindhold i flere år.
De sidste par år har været udfordrende pga. Google Panda Update, som har ændret Googles algorithmer i stort antal.
I dag er web-indholdet kædens svage led når det gælder synlighed på nettet. Nu er indholdets originalitet og kvalitet vigtige parametre i en søgemaskineoptimerings-indsats.
Bent og Anders´projekt MindstoreMedieBazar handler om at få content-delen implementeret i Joomla!-kulturen.
![]()
Janich Rasmussen | www.janich.dk | Professionel Joomla!-konsulent
Janich er en dedikeret nørd, der er gået all-in Joomla! Hans første Joomla! projekt var en udfordring på alle måder - at bygge en Joomla! platform til mere end 100.000 profiler.
Det lykkedes og efterfølgende har han som Joomla! entusiast aktivt fulgt udviklingen af Joomla! og hjulpet Bugsquad'en med at teste og fejlrette nye Joomla! versioner.
Janich er i dag selvstændig Joomla! konsulent for alle slags virksomheder, hvor han hjælper med alt lige fra analyse til post-launch.
![]()
Michael Meisner | www.michaelmeisner.dk| Konsulent
Michael er oprindeligt uddannet it-supporter, men fik i 2009 for alvor interessen for webudvikling og især for Joomla!. Lige siden har han arbejdet med udvikling af hjemmesider i Joomla!, men også undervisning.
Michael er tilknyttet IBC Kursers webredaktør-hold siden 2009 og er stadig meget aktiv inden for undervisning.
Kristian Pettersen Granrud | www.kai-hansen.no | Grafisk/Web designer

Kristian er nordman og bruger Joomla professionelt. Kristian mødte sit livs kærlighed i 2006 og har lige siden været tro til Joomla! som CMS løsning. Kristian arbejder som grafisk designer og web-programmør og bruger meget af sin fritid i Joomlas forum på at hjælpe andre. Hans motto er: "The best way to learn Joomla! is to help others with problems you dont know the answer to.......YET!"
![]()
Christian Bennike | www.redweb.dk | Kreativ leder

Christian er tidligere direktør i webbureauet Webzoo, der i år fusionerede med redweb. Christian har en lang erfaring i design og opsætning af Joomla sites og i at skabe brugervenlige og flotte løsninger.
Michell Cronberg | www.cronberg.dk | Konsulent, udvikler og forfatter

Michell Cronberg er konsulent og instruktør med speciale og certificeringer indenfor især web udvikling med forskellige Microsoft teknologier. Han er ligeledes forfatter til flere bøger om udvikling - herunder den populære Bogen om ASP.NET 4.0 Web Forms.
![]()
Jakob Lose & Rasmus Hurup Hansen | www.webitall.dk | Direktør og udvikler

Jakob Lose, Rasmus Hurup Hansen og resten af Webitall driver et webudviklerhus, hvor fokus over de sidste år er flyttet fra ”almindelige” hjemmesider til i dag at udvikle komplekse CMS-løsninger, som er skræddersyede til kundernes specifikke behov. Typisk falder valget på Joomla! som platform, da denne CMS med sit intuitive og robuste framework giver mulighed for effektiv egenudvikling af komponenter, som spiller sammen med hjemmesidernes andre features.
Drengene fra Webitall har arbejdet med Joomla! siden 2009, og denne webplatform er klart deres favorit pga. de mange indbyggede muligheder og den store frihed til at lave hjemmesiderne som man gerne vil have dem

